Vi er begyndt at sælge de gyldne safter fra vores surdej, der er startet op for mange mange måneder siden. Hun er jævn hidsig og der skal blot bruges en lille smule af hende, og dit brød vil hæve og blive lækkert svampet helt uden gær.

Vi har udviklet hende til brug sammen med vores opskrifter og dermed sammen med de melmix vi sælger i butikkerne. Hun bruges bedst sammen med:

  • Variations boller melmix
  • Lyse boller melmix
  • Kerne boller melmix
  • “Rugbrød” 4-korn melmix
  • “Rugbrød” uden majs og boghvede melmix
  • Sønderjysk “Rugbrød”

I surdejs sættet er der en flaske med moder sur og en pose med sorghum mel som hun skal mades med. Der er surdej og foder til 5 poser af vores melmix. Flasken med surdej skal opbevares på køl indtil brug og skal ikke mades løbende, det er kun den portion surdej man skal bruge når der skal bages der skal mades.

 

Fremgangsmåde til boller, flutes eller mindre brød:

Ryst flasken og hæld 25 g. ud i din røreskål (husk at resten af surdejen igen skal på køl) og tilsæt 1 spsk. vand (15 g.) og 1 spsk. sorghummel fra posen (10 g.) og pisk det hurtigt sammen. Lad det herefter stå 30-60 minutter og blive stuetemp. Nu er hun madet, temperaturen har sat lidt gang i processen og dejen kan røres.

Hæld 550 g. lunken vand ned til surdejen og tilsæt 1 pose melmix til en af de tre slags boller nævnt ovenfor. Rør dejen 3-5 minutter på maskine. Hvis ingen maskine pisk da dejen med piskeris indtil dejen bliver så sej at det er umuligt.

Hæld dejen ud på mel-drysset bord og form dejen til boller, små flutes (billedet nedenfor er flutes på 350g.) eller andre små brød og sæt på bageplade med bagepapir. Læg et stykke plastic (klip evt. bund af en plastic pose og klip en side op) over bagepladen og lad det hæve 8-12 timer på køkkenbordet (stue temperatur).

Når færdighævet tænd da ovnen på 230 grader varmluft og sæt en tom bageplade i nederste rille i ovnen (denne er til vand, så der dannes damp). Når ovnen er varm sættes pladen med boller/brød midterst i ovnen og 1 deciliter vand smides på den varme plade i bunden og ovnen lukkes hurtigt. Jeg bager selv ofte to plader sammen hvis portionen fylder mere eller jeg har lavet brød med forskellige bagetider, og her fordeler jeg bare de to plader i ovnen over pladen til vand.

Bagetid: Boller 20-25 minutter og flutes ca. 35 minutter.

Afkøles på rist.

 

Fremgangsmåde “rugbrød”:

Ryst flasken og hæld 25 g. ud i din røreskål (husk at resten af surdejen igen skal på køl) og tilsæt 1 spsk. vand (15 g.) og 1 spsk. sorghummel fra posen (10 g.) og pisk det hurtigt sammen. Lad det herefter stå 30-60 minutter og blive stuetemp. Nu er hun madet, temperaturen har sat lidt gang i processen og dejen kan røres.

Hæld 500 g. lunken vand ned til surdejen og tilsæt 1 pose melmix til en af de tre slags “rugbrød” nævnt ovenfor. Rør dejen 3-5 minutter på maskine. Hvis ingen maskine pisk da dejen med piskeris indtil dejen bliver så sej at det er umuligt.

Hæld dejen i en rugbrødsform, tildæk den med et stykke plastic (klip evt. bund af en plastic pose og klip en side op) over formen og lad det hæve 8-12 timer på køkkenbordet (stue temperatur). Der kan også eksempelvis laves müsli eller “rugbrøds”boller hvor de formes til boller i lidt gf mel inden hævning. Müsli-boller tilsættes tranebær/rosiner og evt. rulles i sesamfrø.

Når færdighævet tænd da ovnen på 200 grader varmluft og sæt en tom bageplade i nederste rille i ovnen (denne er til vand, så der dannes damp). Når ovnen er varm sættes pladen med boller/brød midterst i ovnen og 1 deciliter vand smides på den varme plade i bunden og ovnen lukkes hurtigt. Jeg bager selv ofte to plader sammen hvis portionen fylder mere eller jeg har lavet brød med forskellige bagetider, og her fordeler jeg bare de to plader i ovnen over pladen til vand.

Bagetid: “Rugbrød” 60 minutter og boller 25-30 minutter.

Efter bagning tages “rugbrød” ud af formen. Afkøles på rist.

 

God fornøjelse.

 

Kærlig hilsen

FOR EMMA