Spørgsmål & Svar

Hvornår er sidste bestillings dag til levering den efterfølgende uge?
Deadline for bestilling og levering til den efterfølgende uge er søndag kl 24.

Kan der ikke leveres til pakkeshop?
SVAR: Nej det kan vi ikke. Da vi benytter økologiske råvarer i produkterne og ingen tilsætningsstoffer er det vigtigt at det max. er 24 timer undervejs, og ikke står i en pakkeshop i flere dage.

Hvad gør jeg hvis jeg vil ændre mit abonnement?
SVAR: For at ændre abonnementet skal du afmelde det abonnement du allerede har og herefter tilmelde et nyt.

Jeg kan ikke bestille min vare på den valgte dato, hvorfor?
Systemet er kodet til at stoppe for bestillinger, når vores max. produktionskapacitet er nået. Vi ændrer den løbende og retter til, når vi kan se hvilke produkter, der efterspørges mest.

Jeg synes fragten er dyr, hvorfor?
SVAR: Da mange af produkterne er ferske er det vigtig at det er dag til dag levering, og det koster mere end hvis vi eksempelvis kunne benytte pakkeshops. Derfor tilbyder vi også de fragtfrie tilkøb/udvidelse af abonnementer, da vi herved udnytter max. vægt i kasserne ifølge vores fragtaftale.

Hvad er egentlig jeres priser på de enkelte produkter i kasserne med friskbagt brød?
SVAR: På vores mest solgte produkter har vi følgende priser: Boller: 8 kr./stk., Sandwichboller: 12 kr./stk., Flutes/Baguettes: 30 kr./stk., Lyse brød: 35 kr./stk., “Rugbrød”: 38 kr./stk.

Kan jeres produkter spises hvis man lever efter Low FODMAP?
SVAR: Ja det kan de. Vi benytter ikke råvarer, der er high FODMAPS, men vores “rugbrød” kaldet oldtidsbrød, kan for nogen volde lidt problemer grundet de mange frø og kerner. Man skal her huske at det er forskelligt fra person til person hvor mange frø og kerner man tåler.

Hvor meget sukker er der i brødene?
SVAR: Vi benytter max. ca. 30g. sukker pr. 20 kg. dej.

Hvorfor er jeres “Rugbrød” så lyse?
SVAR: Vi har haft mange overvejelser omkring malt, men synes det er forkert at benytte det, da det kan diskuteres om det er til for at farve brødet mørkere. Vores produkter er økologiske, uden tilsætningsstoffer og “overflødige” råvarer. Vi ved godt at de fleste benytter Carob til at farve glutenfri “rugbrød”. Men dette er ikke egnet til Low FODMAP, og samtidig er dets hovedformål nok at få brødet mørkere.

Er jeres produkter sunde?
SVAR: Vi kan og vil ikke udtale os om hvad der er sundt og ikke sundt. Vi kan sige er at vi baserer vores brød og boller på fuldkorn, og nogle er udelukkende af fuldkorn. Vi fylder flere fibre i alt i form af loppefrø og samtidig ofte frø og kerner. Vi tilsætter ikke meget sukker. Vi prøver at variere udvalget og råvarerne så meget som muligt, og vi benytter økologi.

Har I en generel ingrediensliste til jeres produkter?
SVAR: Vi sender en specifik ingrediens- & næringsindholdsliste med det enkelte produkt, og samtidig er I velkomne til at komme med eventuelle spørgsmål på info@foremma.dk. Vi varierer jo kasserne lidt fra uge til uge, men en generel liste over råvarer/ingredienser vi benytter til produkterne i webshoppen er: fuldkorns sorghummel, fuldkorns majsmel, fuldkorns rismel, fuldkorns boghvedemel, fuldkorns hirsemel, majsstivelse, loppefrøskaller, havregryn, hørfrø, sesamfrø, chiafrøsolsikkekerner, græskarkerner, blå birkes, hel boghvede, brune ris, quinoa, kokos (kun i “stor onsdagskasse” bake off), kardemomme, kanel, nelliker, ingefær, gær, rørsukker, salt, peber, bagepulver, natron, vand og æg (æg kan kun forekomme i “stor onsdagskasse” under “Brød”)

Er produkterne i kasserne fri for æg?
SVAR: Den eneste kasse hvor der kan være produkter med æg, er i den “stor onsdagskasse” under “Brød”. Her kan der være småkager, cookies og lign. med æg, men vi benytter ikke æg i brød og boller.

Er det sundt at spise glutenfrit?
SVAR: Nej fødevarer er ikke sunde bare fordi de er glutenfri. Man skal stadig se på indhold af fuldkorn, fibre, sukker, fedt, variation osv. i det man spiser, også selvom det er glutenfrit.

Er der boghvede i jeres produkter?
SVAR: Ja det kan der godt være. Vi afventer og ser hvor stor efterspørgsel der er efter en kasse uden boghvede, og så laver vi eventuelt også en helt uden det.