Vi har udviklet nogle deje til julesmåkager, så du nemt selv kan bage op til jul uden at skulle indkøbe en masse forskellige ingredienser hertil. Der er lavet deje til vaniljekranse, pebernødder og brunkager. Til de to førstnævnte har vi nedenfor vist lidt ideer til andre former mm.

DEJENE KAN KØBES I BUTIKKEN PÅ VESTERBROGADE 11B I VEJLE OG VESTERGADE 15 I ÅRHUS, OG KAN IKKE BESTILLES I WEBSHOPPEN, DA VI IKKE KAN SENDE DE FROSNE DEJE.

Dejene er naturlig glutenfri og uden mælkeprodukter.

Dejen til vaniljekranse og til pebernødder optøs i køleskab i ca. 12 timer inden brug, mens dejen til brunkager skæres næsten frossen.

ALLE DEJENE ER TESTET VED VARMLUFT (180 GRADER) DVS. DU KAN HAVE 2 PLADER I OVNEN AF GANGEN. HVIS NOGLE AF KAGERNE FØLES EN SMULE  BLØDE I MIDTEN EFTER BAGNING OG AFKØLING, TØRRES DE I OVNEN VED 150 GRADER VARMLUFT I 5-6 MINUTTER. 

SMÅKAGERNE OPBEVARES EFTER BAGNING OG KØLING I KAGEDÅSE ELLER ANDEN TÆTSLUTTET BEHOLDER.

 

 

VANILJEKRANSE.

Dejen til vaniljekranse leveres i sprøjtepose. Lad den efter optøning ligge ca. 15 minutter ved stuetemperatur inden brug. Klip den yderste spids af sprøjteposen ca. så hullet er 1 cm. (på tværs af posen). Sprøjt ringe ud på bageplade med bagepapir eller lav små “tutter” og pres en mandel let ned i midten.

Kagerne bages ved 180 grader varmluft i 10-12 minutter.

 

 

 

PEBERNØDDER.

Lad dejen ligge ca. 15 minutter ved stuetemperatur inden brug. Tril små kugler (ca. 1,5 cm. i diameter) eller rul dejen til lange ruller (ca. 1,5 cm. tykke) og skær små stykker af til pebernødder. Endvidere kan dejen benyttes til diverse figurer, hvor der benyttes en lille smule eksempelvis rismel til udrulning.

Pebernødder mm. bages ved 180 grader varmluft i 10-12 minutter.

Pebernødderne kan med fordel tørres ved 150 grader varmluft i 5-6 minutter efter bagning og afkøling. Dette giver dem en bedre krumme og sprødhed.

 

 

 

BRUNKAGER MED MANDLER.

Brunkagedejen leveres i en rulle, der lige er til at skære af i frossen tilstand. Lad den frosne dej ligge ca. 10 minutter ved stuetemperatur og skær tynde skiver af rullen (ca. 2 mm. tykke).

Brunkagerne bages ved 180 grader varmluft i 8-10 minutter.

Som de ovennævnte julesmåkager kan brunkagerne tørres i ovnen ca. 5 minutter ved 150 grader varmluft hvis nogle er blevet for tykke og trænger til lidt sprødhed.

 

 

 

God fornøjelse og glædelig jul.

 

Med venlig hilsen

FOR EMMA