Vi bager kun naturligt glutenfrit dvs. uden hvede, rug & byg. Glutenfri havre bruger vi kun i få produkter, da vi ved, at det kan være et problem for mange på glutenfri diæt. Alle produkter er samtidig laktosefrie, og størstedelen er helt frie for mælkeprodukter og mange er veganske.

 

Vi tænker meget fuldkorn og fibre ind i opskrifterne, både i det grove og i det lyse. Så eksempelvis har vi lyse boller, der er lavet på rent fuldkornsmel, selvom de er lyse og luftige.
Der findes faktisk glutenfrie fuldkorn, selvom man nok mest tænker korn – altså som hvede, rug og havre, når man tænker fuldkorn. Men af glutenfrie fuldkorn er der:

  • ris
  • majs
  • durra/sorghum
  • hirse
  • havre
  • (boghvede er ikke fuldkorn efter danske “standarder”, men der kan købes eks. fuldkorns boghvedemel)

 

Vi har i de tre fysiske butikker alle ingredienser i de enkelte produkter er listet i en mappe ved disken, så spørg endelig efter den, hvis der eksempelvis er noget specifikt du skal undgå.

Vi tager kontaminering fra gluten meget seriøst, og derfor er vores bageri i Vejle “adgang forbudt område”, som også medfører at vi ikke afholder virksomheds-besøg og lignende.