![](https://foremma.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_0984.jpeg)
Hjemmelavede kransekagetoppe skal man da ha til nytår. Her kommer opskriften, det er super nemt.
Ta 400 g. marcipan, 60 g. sukker (rør eller alm.), 60 g. flormelis og 100 g. pasteuriseret æggehvide. Jeg tog først lige og skar marcipanen i mindre stykker, og piskede den hurtigt sammen med sukker og flor og derefter æggehvide. Puttes i en sprøjteposen med en tylle på ca. 1,5 cm. (hvis man ikke har det, vil jeg tro, at en plasticpose hvor hjørnet klippes af, kan bruges) og sprøjtes ud på plade med bagepapir, ca 30 toppe. Sæt evt. en mandel eller lign. på toppen. Bages i 10-12 minutter ved 200 grader varmluft til de er let gyldne. Afkøles og fryses ned til de skal bruges (har bedst af lige at fryses). Tages op og dyppes evt. i lidt smeltet mørk choko (gerne på 70% eller over) og sættes på bagepapir på køl, til de skal nydes.
God fornøjelse.