Lidt salt & sødt. Ta mandler, rosiner og/eller tranebær og smid dem i en plasticpose, hæld lidt olivenolie i (omkring 1 tsk. pr. 100g. mandler, så ikke meget) og ryst posen, så olien fordeles jævnt. Hæld det på en plade med bagepapir, drys med salt og lidt peber (jeg hakkede også lidt frisk rosmarin og dryssede på), og gi det 15 minutter ved 180 grader varmluft. Hvis man ikke vil ha bagt/tørret rosiner og tranebær med, blandes de bare i de brændte mandler efterfølgende. Det er hurtigt, nemt, altid godt at have, billigere end det færdigblandet man kan købe, og så er det helt rene råvarer.
God aften herfra.